DENNE KONSERTEN BLIR I 5 etasje PÅ HOTELL RESIDENCE.
Den albumaktuelle Jesper Theis vender tilbage til Stavanger og Sandnes i november og med sig har han sit stærke Delta Roots Band, som siden sidst har fået tilføjet ingen ringere end Tim Lothar til besætningen. Lothar spiller slideguitar som kun få kan det og spiller derudover på diverse andre instrumenter i denne sammenhæng. Derudover er det Olav Gudnason på kontrabassen, Søren Lykkegaard på trommerne og Jarno Varsted på mundharpe og elektrisk guitar. I oktober 2020 gik bandet i studiet og optog Jespers andet album. Et anmelderrost album med 11 af Jespers egne sange og dermed markeres der et skift for Jesper og bandet. Nu er der fokus på egne sange og der skrues kraftigt ned for mængden af coversangene, der tidligere fandt vej til sætlisten. Bandet har en unik lyd og det nye album er af anmelderne blevet sammenlignet både med Tom Waits og Eric Clapton samt de helt gamle blues sværvægtere Robert Johnson og Son House. Den unikke lyd og glæden i sammenspillet og det meget varierede repertoire blandt Jespers sange gør oplevelsen afvekslende og interessant og der er adskillige af sangene som man ikke kan undgå at nynne når man går fra koncerten.
www.jespertheis.com
www.facebook.com/JesperTheis
Pris: kr. 200,- Medlemmer kr. 150,- Studenter kr. 75,-
Billetter kjøpes på "goticket", eller i døra med kort.